Kunst fra 1990'erne

Værk u. titel, 1991

Glasskiver, diam. 220 cm., stål og tre 650 watt spotlys hhvoraf de to er programmerede til at tænde og slukke, den tredje er permanent tændt.

Foto: Bent Ryberg

1991

Lys-Tal, 1991, (del 1)

Denne del af værket har hovedsagelig til opgave at visualisere radiobølger, der kommer fra
Solen. Når radiobølgerne, hvid støj, bliver modtaget af en antenne, bliver de behandlet af en
computer for samtidig at blive visualiseret ved hjælp af en stor videoprojektion på væggen.
Den højre del af videoprojektionen er et stort kvadrat, der er inddelt i 4x4 mindre kvadrater, der hver har fået en talværdi svarende til det magiske kvadrat i Dürers stik Melancholia. Styrken af hver af grundfarverne bestemmes af intensiteten af radiostøjen fra Solen. Derved vælges en tilfældig farve blandt mere end 250.000 farver. Efter at programmet har gennemløbet alle sekvensmulighederne, gennemløbes et program, hvor kvadraterne kun har gråtoner.
Den venstre del af videoprojektionen giver et historisk billede af Solen. de sidste 300 års solpletaktivitet bliver visualiseret her på to forskellige måder. I den ene visualisering ses en solskive af varierende størrelse, en skive hvis radius svarer til solpletaktiviteten. I den anden version gengives solpletaktiviteten som voksende ringe. Ringenes styrke svarer til antallet af solpletter. de to versioner afløser hinanden og hvert år varer et halvt sekund.
(Astrofysiker Ib Lundgaard Rasmussen har været til uvurderlig hjælp ved udviklingen af denne del af værket).

Foto: Bent Ryberg

1991 del 1

Lys-Tal, 1991, (del 2)

Otte 1000 watt pærer er ophængt i en træstruktur, malet grå, 4,5x8x5 meter. De otte pærer er programmeret til at tænde og slukke med fastlagte intervaller, der refererer til forskellige udstræk-ninger i tid og rum ved hjælp af de anvendte talforhold. De otte programmer fungerer parallelt, og når de slutter, er der en pause på ni minutter. I denne pause tænder en 650 watt profilspot, der lyser sammen med to andre 650 watt projektører, der er tændt hele tiden, således at værket i denne periode primært udgøres af de tre projektører.

Foto: Bent Ryberg

1991 del 2

Craggs Projections, 1992

Fire lysprojektioner, hver 2500 watt, xenon. Krydset til venstre roterer 1 gang per minut. (Lux Europae, Edinburg. Foto: Murdo MacLeod)

1992

Nordlys, 1992

Nordlys fremkommer i 100-200 km. over jordoverfladen og skyldes hurtige elektroner, der rammer atmosfærtens luft, der består af ilt og kvælstof. Det er atomernes yders bundne elektroner, der af de hurtige elektroner slås op i et højerte energiniveau, hvorefter de falder tilbage til et lavere energiniveau under udsendelse af lys.
Dette kunstnerisk og videnskabelige eksperiment er udført takket være hjælp fra Prof. Eigil Ungstrup og lektor Inger Marie Ungstrup og Geofysisk Institut, København.

1992

Inter Actor 3, 1993

Cf. Tranmitter, 1989, Inter Actor 1, 1989 and Inter Actor 2, 1990.

1993

Lichtspiegel, 1994/95

Neon, Glasplade og elektronisk kontrolleret spotlys. (Hansehalle Lübeck).

Foto Bent Ryberg

1994/95

Drivhus, 1994/95

Rustfri stål, glas, neonrør permanent tændt og en 650 watt profilspot permanent tændt.

Foto: Bent Ryberg

1994/95

Transistor, 1994/95

Neonværk på 54 m. lang facade; neonrørene er monteret på fladt rustfri stål. Værket er tændt dag og nat. Dele af værket kontrolleres af barometertrykket, en del viser klokkeslet hvert kvarter, en del af værket er computerstyret og en del af værket er altid tændt.
(Sorø Kraftvarmeværk).

Foto: Bent Ryberg

1994/95

Neon, 1995

Foto: Bent Ryberg

1995

Modes, l995/96

Tre kegle-strukturer af rustfri stål, ca. 600 cm. høje, og to strukturer af messing, fem 1000 watt glødetrådspærer, glasplade og neonrør; på væg/vægge fem geometriske lysprojektioner fra fem
1000 watt halogen-spotlys. Tre af glødetrådspærerne er forbundet med elektronik og geigertæller.
Geigertælleren registrerer baggrundsstråling fra udstilingsrummet, og ved registreringen af et bestemt fastlagt antal partikler tændes og slukkes tre af glødetrådspærerne efter et fastlagt program.Efter gennemløb af programmet registres det samme antal partikler igen, og programmet gentages. De store lysprojektioner på væggen/væggene tændes og slukkes efter et fastlagt program, ca. 60 min., hvorefter programmet gentages.

Foto: Bent Ryberg

1995/96

Metereologiske data fra hele Grønland, data fra to år.

De sidste metereologiske data fra hele Grønland, transmiteret over over internettet.

Visualisering af ozonmålinger fra Sdr. Strømfjord, et år.

Målinger af ozon fra Danmark og NASA.

1996

Uret, 1998

Skulpturprojekt med tre dele; rustfri stål, sandsten, vand og neonrør forbundet med elektronik.
Ud over de åbenlyse skulpturelle aspekter er det værkets intention at demonstrere en nær sammen-hæng mellem lys og tid. Værket er placeret på en nord-syd-akse, og en af delene kan fungere som solur. Neonelementerne i værkets kubiske del er programmeret til at vise tidens gang hver hele time ved at modtage et satellitsignal fra det såkaldte atomur i Frankfurt, der angiver tid uhyre nøjagtigt.
Det grønne neonelement, der altid er tændt, danner en vinkel på 55,5 grader og peger dermed direkte mod Nordstjernen. denne position vil med en ændring på 1,3969712 grad per hundrede år, hvilket betyder, at et helt kredsløb tager 25 770 år.
(Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg).

1998

Now - The Polar Space, 1996

Metereological data from Greenland, two years.

Actual metereological data from Greenland, transmitted by the internet.

Visualization of ozon-data from Greeland, one year.

Ozon-data from Denmark and NASA.

10 large videoprojections showing scientific data from the Artic area..

1996

site created and hosted by skandiaweb

Luxpress • Sundbyvej 14 • 4862 Guldborg • Tel.: +45 39 66 54 30 • CVR 21 50 53 82